Hvad er square dance?

Begrebet Square Dance dækker i Danmark alle former for amerikansk folkedans (country dancing). Vi danser traditionel Square Dance, som består af

·         square (kvadrille danse)

·         contra (rækkedanse)

·         mixer (dans i store kredse)  

 

                              

Der findes andre former for square dance, f.eks. “Modern” og “New Style”.

 

Vi bruger et forholdsvis lille antal grundbegreber, som sættes sammen på mange forskellige måder i de forskellige danseopstillinger. Nogle danse er meget nemme, andre er mere krævende.

 

Det mest kendetegnende ved square dance må siges at være “calleren” (danselederen). Calleren gennemgår hver enkelt dans, før musikken starter, dvs danserne “går” dansen igennem uden musik én eller flere gange. Afhængig af dansens sværhedsgrad vil calleren fortsætte sine calls gennem hele dansen.

 

Musikken er akustisk musik med masser af liv og energi, hovedsageligt spillet på strengeinstrumenter som violin, banjo, guitar, mandolin og bas. Klaver og harmonika forekommer også.

 

Til en almindelig danseaften bruges CD-musik, mens der ofte er levende musik til de forskellige baller, der arrangeres i løbet af sæsonen.