|
Velkommen til Kolding Square Dancers Squaredance er en social form for motion, hvor danselyst og humør er med til at gøre det fornøjeligt. Squaredance er for alle (helst over 17 år). Vi er en danseglad forening, der danser den traditionelle square dance og krydrer dansene med nye udfordringer fra western square. Dansene styres af vor friske caller Tove Ravn, der har en stor erfaring med traditionel squaredance. Melodierne er gode og ofte originale melodier fra bl.a. USA og Storbritannien med vægt på hurtige taktfaste rytmer, hvor du bevæger dig med cirka 120 skridt i minuttet! En gang om året er der et lokalt træf, hvor flere typer dansere har mulighed for at mødes og hvor holdene danser hver for sig eller sammen alt efter aftale i de enkelte foreninger. Her er der stor mulighed for ny inspiration til både callere og dansere.
|